Jeg hader gymnastiksalen! Men jeg elsker at træne!

det er ikke, at jeg synes gymnastiksalen er et dårligt sted. Det er det bestemt ikke! Det er bare ikke det rigtige sted for mig.

for mange år siden, da jeg sad fast i en slankekur, plejede jeg at sulte mig af ægte mad og torturere min krop i gymnastiksalen tre eller fire gange om ugen og undre mig: “hvorfor i alverden taber jeg ikke nogen vægt?”

gymnastiksalen blev for mig et sted for fiasko og frygt.

efter at have spist den mindste mængde næringsstoffer muligt (normalt en kold salat dækket af fedtfri dressing), ville jeg hoppe på den darn stairmaster maskine og klatre en imaginær trappe i halvtreds minutter. Men jeg kom aldrig nogen steder. Jeg nåede ikke engang til bygningens øverste etage. Jeg blev bare, fast inde, uendeligt klatring.

det gjorde mig vred som pokker!

med alt det metalmaskiner, der klang og slog rundt om mig, følte jeg mig som om jeg var fængslet. Og min forbrydelse … en manglende evne til at komme i form og trimme!

det er ikke, at jeg ikke kan lide at træne. Tværtimod elsker jeg at træne! Træning får mig altid til at føle mig godt. Det var bare, at gymnastiksalen ikke var det bedste sted for mig at gøre det.

Jeg foretrækker at være udendørs i naturen.

lange hurtige gåture gennem de smukke stier i Central Park fungerer bedst for mig. Som en god bonus fylder mine sanser med lyde, jeg kan lide at høre; fuglene synger i træerne og Jordens bløde tud under mine fødder.

hvert gym jeg har været til har normalt et lydsystem blaring fra højttalere strategisk plantet direkte over mit hoved.

Nogle mennesker kan lide det. Når jeg er udenfor, oplever mine øjne de farver, som naturen giver: lyserøde kirsebærblomster om foråret, frodigt grønt græs om sommeren, farverige blade om efteråret og sprød hvid og brun på barken af træer om vinteren.

mange fitnesscentre har også farve-nogle gange grå, blå, rød eller hvid. Men de fleste af bursts af levende farver kommer normalt fra fjernsyn proppet foran mange af maskinerne. Det er ikke det, jeg vil se på.

Jeg foretrækker en lang vandretur og scrambling over udfordrende klipper snarere end den stillestående følelse af en tredemølle.

når jeg er ude i naturen, inspirerer aromaen af forårshyacinterne, friskskåret græs og endda hestegødning i byparkerne mig. Ja, hestegødning! Er det ikke en sjov tanke?

det monterede politi trav deres heste gennem Central Park og efterlader deres rester. Det minder mig altid om at være ude i landet.gymnastiksalen har også en lugt, men det er ikke den, jeg vil være omgivet af.

Jeg kan heller ikke tåle aircondition! Min krop føles så fornærmet af unaturligt kølet luft, der blæser på mig. Fitnesscentrene pumper normalt ud igen cirkuleret gammel, uaktuel kold luft. Jeg foretrækker meget en blid sommerbrise mod min hud, når jeg sveder.

selv om vinteren elsker jeg at være udenfor. Hver gang der er snestorm, rydder jeg min tidsplan for dagen og tager ud til Central Park med min mand plus en slæde.at klatre op ad bakkerne med en slæde på slæb er en god øvelse for min gluteus Maksimus (balder!) og ben. Men det føles slet ikke som motion, fordi der er en “sjov” faktor involveret. At være udenfor at spille i naturens gym er virkelig en godbid for mig.

Når jeg undslap fra “kost og motion tankegang” Min vægt var aldrig igen et problem. Du kan læse mere om farerne ved slankekure her: Stop slankekure og begynde at tabe sig!

som jeg sagde, gymnastiksalen er ikke et dårligt sted, det er faktisk et godt sted for mange mennesker. Det er bare ikke det rigtige sted for mig.

hvor kan du lide at træne?